Rejsevaccination 

Vaccinationer er en vigtig, men indimellem en bekostelig del af rejsen.
Sygesikringen dækker ikke udgifter i forbindelse med rådgivning for rejsevacciner og derfor er prisen for vaccination i klinikken bestående af et konsultationsgebyr og er således uden pris for vaccinen.

Konsultationsgebyret er 300 kr. ved 1. konsultation, hvor sygeplejersken rådgiver dig om vaccination i forbindelse med rejse. Efterfølgende konsultation med vaccination koster 200 kr.  hvis du skal revaccineres. Hvis I er flere, der skal vaccineres, er prisen for de øvrige familiemedlemmer 150 kr. per person for vaccinationerne. 

Du kan få refunderet 50 % af vaccinationsudgifterne,  hvis du er medlem af sygesikring "Danmark".

Som udgangspunkt har vi kun stivkrampe vaccinen (difteri/tetanus) i klinikken. Vacciner er på recept og du skal selv købe og afhente dem på apoteket. Efterfølgende skal de opbevares på køl indtil brug. Enkelte vacciner skal bestilles hjem via Statens Serum Institut. 

Influenzavaccination
Foretages årligt fra den fra 1. oktober til 15. januar - dog har vi ikke mulighed for at give den. Der skal bookes tid via www.vaccine.dk
For gravide i 2. eller 3. trimester samt for personer med immundefekt og deres husstandskontakter dog til udgangen af februar.
Nedenstående patienter tilbydes gratis vaccination:
  • Personer der er fyldt 65 år eller fylder 65 år inden den 15. januar
  • Førtidspensionister
  • Kronisk syge med følgende lidelser, efter en lægelig vurdering:
    • kroniske lungesygdomme
    • hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    • diabetes 1 eller 2
    • medfødt eller erhvervet immundefekt
    • påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    • kronisk lever- og nyresvigt
    • andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Personer med andre alvorlige sygdomme hvor tilstanden, ifølge lægens vurdering, medfører at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Svært overvægtige (vejledende BMI > 40) efter lægelig vurdering
  • Alle gravide i 2. eller 3. trimester
  • Husstandskontakter til personer med medfødt eller erhvervet immundefekt kan efter lægelig vurdering tilbydes vaccination. Ved husstandskontakter forstås medlemmer af husstanden samt personer med lignende tæt kontakt.